Planlægningen af vindmølleprojekt Moutrup går nu ind i en debatfase, hvor naboer, borgere i lokalområdet og andre interesserede har mulighed for at komme med bemærkninger og input til projektet.
Siden informationsmødet i maj har vi arbejdet videre med jeres input.
Derfor inviterer vi til to fælles møder, hvor vi ser nærmere på projektet, den kommunale proces, lokalt ejerskab, tilbud om frivillige naboaftaler og muligheder for lokal udvikling.
Åbent hus og tur i området
Dato: Tirsdag den 1. september 2026
Tid: 16:00 – 18:00
Sted: Øster Assels Forsamlingshus, Kirkestræde 18
Kom og få en kort introduktion til projektet, se nye visualiseringer og få mulighed for at stille spørgsmål og tale med projektteamet. Vi tager også en kort tur med bus i området, hvor vi kører ud og ser på, hvor de nye møller kommer til at stå.
Borgermøde
Dato: Tirsdag den 8. september 2026
Tid: 19:00 – 21:00
Sted: Øster Assels Forsamlingshus, Kirkestræde 18
Vi samler op på den hidtidige dialog og ser nærmere på projektet og teknikken, projektstatus, lokalt ejerskab samt tilbud om frivillige naboaftaler. Morsø Kommune deltager og orienterer om den kommunale proces og den videre planlægning.
Der bliver oplæg i plenum efterfulgt af mulighed for dialog ved forskellige samtalestationer. Her kan man stille spørgsmål og komme med input til projektet og den videre proces.
Borgermødet er åbent for alle, der ønsker at blive klogere på projektet og deltage i dialogen.
Tilmelding er ikke nødvendig.
Individuelle møder med naboer
For naboer til projektet bliver der i september mulighed for individuelle møder om egen ejendom, projektet og tilbud om frivillige naboaftaler.
Møderne afholdes 15., 22. og 29. september i Øster Assels.
Hør mere om møderne og mulighederne for at booke en tid til møderne den 1. og 8. september eller på vores hjemmeside. Naboerne får en direkte invitation.
Vi håber, at mange vil være med til de fælles møder. Der er plads til spørgsmål, idéer og input – og dialogen skal være med til at forme det videre arbejde med projektet og lokalområdet.
Find mere information om projektet: