Spring til hovedindhold Skip to footer

Nabocaféer – individuelle møder med nærmeste naboer

07/09/2026

Den 15., 22. og 29. september afholder Lokal Grøn Værdiskabelse på Mors nabocaféer i Øster Assels Borgerhus kl. 14–20.

Møderne er målrettet de nærmeste naboer til projektet. Hvis tilbuddet er relevant for dig, har du modtaget et brev med information om muligheden for at booke et individuelt møde.

På mødet får du mulighed for at tage en personlig snak med os om egen din ejendom og din situation. Du kan høre mere om vores tilbud om frivillig nabokompensation og naboaftaler, og hvad det konkret kan betyde for dig.

Mødet giver dig samtidig mulighed for at få svar på dine spørgsmål og tage en konkret dialog med os om dine muligheder.

Du er meget velkommen til at tage en bisidder eller anden person med til mødet, hvis du ønsker det.

Bestil en tid

For at sikre, at der er god tid til den enkelte samtale, anbefaler vi, at du bestiller en fast tid her:

BOOK MØDE

Har du brug for hjælp til at bestille en tid, kan du ringe på 96 70 22 00. Her hjælper vores kolleger fra Thy-Mors Energi gerne med at bestille, ændre eller aflyse et møde.

Deltag også i borgermødet den 8. september

Samtidig håber vi, at du har lyst og mulighed for at deltage i borgermødet den 8. september

På borgermødet vil der være mulighed for at høre mere om projektet, stille spørgsmål og få en bredere orientering om projektet og de muligheder, der er for naboer og lokalsamfund.